Vi er Gaiya
GAIYA BLIVER TIL
Vi, Regitze og Stephanie, startede GAIYA tilbage i juni måned, 2018. Med en ambition om at lave smukke, unikke smykker af god kvalitet begyndte vi at komme med idéer til designs. Idéen var fra start at designe smykker til den selvbevidste kvinde, som er cool og samtidig elegant og moderne, og som ikke er bange for at skille sig ud. Vores smykker skulle være med til at fuldende samt styrke kvindens personlige stil og helhedsudtryk.
Der blev helt fra start lagt stor vægt på, at kvaliteten skulle være høj, og prisen skulle være til at betale for den almindelige forbruger. Dette er en af grundene til, at alle GAIYA’s smykker er af sterling sølv og guldbelagt sterling sølv samt at perlerne hovedsageligt består af halvædelsten og ferskvandsperler.
Navnet, GAIYA, udspringer fra det store fokus på naturlige materialer. Ifølge græsk mytologi kaldes jordens gudinde for Gaia. Vi synes Gaia og betydningen var utrolig smuk, men synes det manglede lidt kant. Vi satte derfor vores præg på navnet, så det stemte mere overens med vores vision.
GAIYA oplevede hurtigt interesse for smykkerne, og bliver derfor nu forhandlet i 4 butikker, henholdsvis Pinoc i Odense City, Affaire i Rosengårdscenteret, Lulu’s Café og Boutique i Kerteminde og Rikki Vanggaard i Herning.
Vores ambition med GAIYA er, at alle med vores smykker er unikke og at de bæres med kærlighed af vores dejlige kunder. Vi bestræber at være ekstraordinære fremfor ordinære, og vil ikke gå på kompromis, hverken med kvaliteten eller designet på smykkerne. Vi udvælger derfor de naturlige perler individuelt til hvert enkelt smykke, så de får deres helt eget udtryk.
Vi håber meget, du kan lide vores smykker, og finder inspiration til, hvordan du selv kan kombinere de forskellige smykker og skabe dit helt eget udtryk.
Hvis du vil hjælpe andre med at finde frem til vores univers, vil det betyde utrolig meget for os hvis du vil ligge en anmeldelse på Trustpilot
De hjerteligste hilsener